Aftenen i forvejen havde vi været til ceilidh på Laphroaig, så Qrt var ganske mærket fra i går! Hvilket Lars godt kunne mærke - han skulle jo også køre bilen i dag.
Efter breakfast kørte vi mod Bruichladdich. Igen i dag er det diset og med let regn, så det var et rigtigt Skotlands vejr.
Vi var dog lige en smut ude forbi Port Charlotte. Det er en større landsby og nok den næststørste på øen.
Nå, men vi var kørt til Bruichladdich for at vi skulle købe en tønde whisky !!!! Port Charlotte.
Det var lidt af en underlig fornemmelse og alligevel ikke.
Vi fik udfyldt en formular og givet vores kreditkort nummer. Og så var det bare ud igen.
Så stod vi dér og kiggede på hinanden.
Og uden at sige noget tænkte vi vel: "Var det det hele?".
Så efter denne store investering, var vi lidt euforiske. Vi blev nødt til at tænke på noget andet, så hvorfor ikke besøge et andet destilleri? Da vi forlod Bruichladdich og kørte mod øst, stoppede vi kort op og tog et billede af byskiltet. Vi var enige om at det skulle være en del af den fremtidige etiket.
Lars havde kontakt til Bruichladdich og fik Lorna til at sende et billede af vores tønde.
Helt vildt fedt. Den ligger dér! Hvor er der lang tid endnu....10 år!