whiskyimporten.dk © 2013 • Privacy Policy • Terms of Use

  1. Smagning

 

 

 

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 

Lukket smagning i Whiskyimporten


Lørdag d. 12. Februar 2005, blev der afholdt en lukket whiskysmagning hos Qrt i Whiskyimportens regi.


De inviterede deltagere var indehaverne af Cask no. 695, Port Charlotte hos Bruichladdich.
Henning Andersen kunne dog ikke møde op, så de fremmødte var Lars Andersen, Teis Vester og Curt Jensen. Lars og Teis dukkede op ved 18-tiden.
Der skulle selvfølgelig smages på andet end lige netop denne ”New Make”.

 

Men før denne seance begyndte, blev der serveret rådyrbov med aspargeskartofler, selleri og æbler. Akkompagneret med belgisk klosterøl, Leffe Brüne.

 

Vi var alle spændte på vores fremsendte vareprøve fra Bruichladdich. Lars havde indkøbt reagensglas med korkpropper, hvori der blev hældt 2 cl i 2 glas – ét sæt til hver af Whiskyimportens indehavere. Dette skal så gøres med de efterfølgende fremsendte vareprøver, så vi engang i fremtiden kan se farveforandringsforløbet. Der skal laves en holder til hvert sæt.

 

Herefter blev der skænket op i 3 glas. Der blev dog gemt en lille sjat til Henning.
Farve var der ikke meget af, så der har ikke været optaget ret meget fra fadet. Yderst svagfesen, gylden nuance var der lige akkurat at se.

71,4 % cask stregth ”New Make”! Vi blev alle meget overraskede. Den var slet ikke så slem, som vi havde frygtet. Der var SMAG i !!! Endda meg røg. Der var tvivl om, hvor meget man kunne smage bourbonfadets påvirkning. Og så kunne den sagtens drikkes ren!!! En meget positiv overraskelse, som har været værd at vente på.

Vi prøvede derefter at komme lidt vand i for at fremhæve andre smagsindtryk. Den blev meget mere olieret og cremet. Men vi begik nok den fejl ikke at neutralisere vore smagsløg mellem de 2 smagsindtryk. Det må vi huske til næste gang.
Det var fordi Qrt syntes den blev dårligere, når der kom vand i.

 

”The Fine Spirit” blev jo hældt på tønden d. 7. Juli 2003. Lars rykkede for en prøve i oktober måned 2004. Prøven blev taget fra tønden d. 22. November 2004. Så eliksiren var knap 19 måneder.
Lars påtog sig opgaven at rykke allerede igen i år for næste prøve, når vi når hen til efteråret.

 

Efter dette klimaks havde vi arrangeret en meget eksklusiv smagning.

Lars havde investeret i 2 nye flasker til Whiskyimporten. Nemlig en Laphroaig 1 edition Highgrove og en 21 års Edradour, som vi skulle smage på. Lars fik Laphroaig’en og Qrt fik Edradour’en.

Yderligere var der indkøbt en ny fællesflaske, som denne gang blev en Ardbeg Kildalton.
Qrt åbnede en flaske Brora, 20 års, som han havde investeret i efter en smagning hos Juul’s sidste år, der hed ”Scotland Missed”.

Henning viste sig ved sit fravær, at give en dram af en Ardbeg, Lord of Isles, som Lars havde medbragt. Slainte Mha.

Alt imens Dubliners skrattede ud af højttaleren smagte vi også på nogle sjatter fra Glendronach (15y), Glenfoyle (12y), Mortlach (15y), Lagavulin (16y), Ardbeg (17y).

Til alle disse liflige livseliksirer blev der konsumeret 3 pakker TUCS og 1½ pose peanuts og absolut mindst 7 liter postevand.

 

Lars kørte hjem ved midnatstid. Herefter gik Teis og Qrt ind og så film på computeren med Russel Crove: ”Master & Commander”.

Teis listede hjem ved 4-tiden. Så var vi også trætte.

 

 

 

 

• Tilbage»